
- 20-12-2021
- Andreas Simonsen
Merlot – den umoderne drue?
Merlot har beriget vinelskere igennem mange år, men har også fået sig tilnavnet ‘umoderne’. Den ofte udskældte druesort splitter således vandene mellem de moderne vin-entusiaster og de garvede vin-veteraner. Men hvis druen her virkelig er så umoderne, hvordan kan det så være, at netop denne sort findes i nogle af verdens mest dyre og delikate rødvine?
Fordi Merlot bare smager … godt!


Hvad smager merlot af?
Mørk kirsebær, blomme, blåbær, tobak og mørk chokolade er nogle af de smagsnuancer du oftest møder, når du trækker den tidsløse merlot op. Den kan oftest beskrives som en frembrusende rund vin, som er rig på kraftig smag. Druen dyrkes mest i det franske Bordeaux distrikt. Et distrikt hvor vi hos Smagvin henter meget af vores inspiration samt vin hjem fra.
Merlot druen er typisk at finde i et blend, altså i et samspil med andre druesorter, da den tilføjer en form for afrundethed til smagen.

Merlot eller Cabernet Sauvignon?
Merlot sammenlignes ofte med Cabernet Sauvignon, hvor kritikkere hævder, at Merlot er dronningen, og Cabernet Sauvignon er kongen. Den ‘maskuline’ og voluminøse Cabernet Sauvignon forenes ofte med den sødmefulde og mere ‘feminine’ Merlot i et blend. Disse to druesorter supplerer altså ofte hinanden indenfor vinens verden – og med god grund.
Er kritikken af Merlot helt berettiget?
Merlot byder typisk på en høj alkoholprocent, en frugtrig smag og bløde tanniner, som afrunder og forlænger smagsoplevelsen. Du undgår altså ikke merlot, da druen dyrkes flittigt udover hele verdenen, og findes i de bedste vindistrikter fra nord til syd.
Hvorfor overhovedet forsøge at undgå denne drue? Hos Smagvin ønsker vi at slå et slag for denne ‘umoderne’ drue, merlot.