Smageteknik

1. Farven: Farven kan først og fremmest give nogle fingerpeg om vinens alder og i nogle tilfælde om herkomsten.

Vinen vil i sin ungdom ofte have en rød farve med blå og lilla nuancer. Når vinen bliver ældre vil bla. garvesyren give en brunlig farve. Afhængig af mængden af garvesyre, vil en ældre vins farve nuancere fra mustensrød til brun.

Megen garvesyre (kommer fra skaller, kærner og stilke) giver en fyldig uigennemsigtig vin. Fadlagring giver ligeledes en uigennemsigtig vin. En klar vin vil oftest være en ”ren” vin uden ”tilsætning”. En tynd vin peger oftest i retning af umodne druer.

2. Duften: En vin består oftest af et utal af dufte, der kan være svære at bestemme – og derved bliver det sværere at bestemme vinen!

Generelt kan det siges:

unge vine – 0-2 år: duft af frugt og bær

nyere vine – 2-5 år: duft af blomster

modne vine – 5-30 år: duft af krydderi og tørret frugt

En druesortsvin – som regel min. 80% af den pågældende drue – vil dufte mere ”ren” end en sammenstukket vin. Mest karakteristisk er muscat og gewurztraminer (hvide) samt syrah og cabernet sauvignon (røde).

Fadlagring giver vinen en mere sammensat/tæt duft. Lagring på egetræ kan give en duft af vanille.

3. Smagen: Det er smagen, der giver de bedste fingerpeg om vinens oprindelse. Smagen er den mest subjektive og derfor er generelle retningslinier vanskelige at finde.

Et udgangspunkt kan være opdeling af smagen i elementer:

A. Alkohol og krop/fylde

B. Sødme – tørhed

C. Frugtsyre (for megen syre gør vinen skarp – for det  gør

den flad)

D. Garvesyre (garvesyren gør vinen holdbar og giver den krop med alderen. Ung vin med

megen garvesyre føles snerpende)

E.  Eftersmagen (kort eftersmag er ofte tegn på ukomplicerede vine)

Konklusion: Tilbage er så ”bare” at samle sine oplevelser og skyde sig ind på nogle områder, hvis karakteristika stemmer overens med sine oplevelser.

Øvelse, øvelse og øvelse skal der til, før man opnår viden/kendskab til de mange forskellige karakterisktika.