Vinpropper – hvad er bedst?

Ofte bliver vi spurgt om vinproppers kvalitet – eller mangel på samme! Ligesom der er mange holdninger til vin, er der tilsvarende mange holdninger til propper.

Siden de første græske amfora-krukker blev forseglet med kork-propper, har korken været anvendt som vinbondens foretrukne prop. Og korken er uden sammenligning den bedste ”lukkemekanisme” man kan forestille sig, da den udvider sig ved fugten fra vinen og dermed slutter tæt til flaskens hals. Desuden forsegler den vinen 99% mod ilt, bakterier og andet skadeligt.

I takt med at vinproduktionen gennem de seneste 40 år er blevet mangedoblet, er efterspørgslen efter korkpropper tilsvarende steget – dramatisk! Det betyder, at den ekstremt langsomt-voksende korkeg ikke længere kan følge med, og at man derfor må ty til andre typer propper.

Den umiddelbare afløser er ”smuld-proppen”, som faktisk er lavet af korkaffaldsprodukter, altså smuld som bliver presset sammen til propper. Denne type fungerer normalt fint gennem kortere lagringsperioder, men bliver den først rigtig fugtig, ser man ofte en prop som under åbningen rykkes midt over – til stor ærgrelse for vin-nyderen – da meget af smuldet så ligger i vinen. Så smuldproppen er kun god til hurtigt konsumerede vine.

En anden type er ”kunststof-proppen” som findes i forskellige udgaver, som kan være af ren plastik eller andre former for kunststof – i forskellige farver. Også disse propper kan være udmærkede til vine der skal drikkes hurtigt, men er ikke velegnede til vine med lang lagringspotentiale, da de faktisk slutter for tæt til flasken og dermed ikke giver vinen dens naturlige mulighed for langsomt at modne gennem proppens ”åndehuller”! Kunststofpropper er nu også slået an i både oversøiske som europæiske vinlande.

Senest er den gamle, meget “uromantiske” ”skrueprop” begyndt at melde sin ankomst til markedet. Store producenter eksperimenterer i øjeblikket med disse proptyper, og der er ingen tvivl om at skrueproppen snart også for alvor vil ses herhjemme.

Fordelen ved proppen er, at den ingen smag afgiver, og at den er nem at få drejet af. Men mange vinromantikere vægrer sig endnu mod det sære lille ”krejk” der lyder, når proppen vrides af. For det er jo ikke så ”ægte” med en skrueprop. Jo, igen for hurtigt konsumerede vine er det en god løsning, men den dur ikke til langtidslagrede vine af samme årsag som ovenfor.

Internationale vineksperter vurderer at ca. 10% af verdens vine med korkpropper er fejlbehæftede – og afgiver den ubehagelige ”stald-, jord- og muglignende” duft, som får mange forbrugere til at kassere vinen med rette. Vores egne erfaringer viser slet ikke tal i denne størrelsesorden. Faktisk har vi forsvindende få reklamationer over vine med ”propsmag”, sikkert også fordi vi ifm. vurderingen af nye vine, naturligt ser på proppens kvalitet – som en del af det samlede indtryk.

Og vores holdning til vine med ”propsmag” er ufravigelig; dvs. hvis det skulle ske, at du har fået en dårlig vin fra Cavalcade Vine, gemmer du resten af flaskens indhold og returnerer den til os. Så får du en ny erstatningsvin.

Konklusionen på denne propsnak er, at korken stadig er det bedste materiale til vinpropper, men at vigtigheden af kork er langt mere udtalt for langtidslagrede vine, end den er for hurtigt konsumerede vine.